Generelle reservationsbetingelser

Disse generelle reservationsbetingelser gælder for alle reservationer fra og med den 2. december 2024.

Se de generelle reservationsbetingelser, der gælder for reservationer foretaget før 2. december 2024 her

Booking

1. Hvordan foretager du en reservation?

Du kan booke via telefon eller online. Rent-a-Tent kræver følgende oplysninger fra hovedbookeren, når du booker:

  • Efternavn
  • Adresseoplysninger
  • E-mail
  • (mobil) nummer

I nogle tilfælde kræver Rent-a-Tent også for- og efternavn samt fødselsdato på alle deltagere. Derudover kan vi også spørge, om du ønsker at bestille ekstraudstyr, f.eks. et babysæt eller at medbringe et kæledyr.

2. Bestilling

A. Efter bestilling modtager du automatisk en bekræftelse af din bestilling via e-mail. Rent-a-Tent kan tilbagekalde bekræftelsen inden for 48 timer. Vi anbefaler at du tjekker om alt er korrekt, da bestiller er ansvarlig for at gøre indsigelser i tilfælde af fejl og/eller mangler.

B. Planlægningen og tilgængeligheden af Rent-a-Tent’s boliger sker med følgende forbehold;

C. Det er bestillers ansvar at bestille en bolig til det rigtige antal rejsende. Hvis du ankommer til campingpladsen med flere mennesker end angivet i din bekræftelse, er det muligt, at ekstra personer nægtes adgang til boligen. Der kan ligeledes forekommer ekstra beregning for ikke på forhånd registrerede personer.

D. I nogle boliger og på nogle campingpladser er der begrænsninger for antallet af voksne og børn op til en bestemt alder (se artikel 2, afsnit E, F og G). Bestiller er ansvarlig for at overholde disse begrænsninger. Rent-a-Tent forbeholder sig retten til at afvise eller tilbagekalde bookinger, der ikke overholder aldersbegrænsningerne.

E. Bestilling af unge under 21 år der ikke er ledsaget af personer, der er ansvarlige for dem, accepteres ikke af Rent-a-Tent. Dette gælder alle deltagere på bestillingen.

F. For nogle overnatningssteder gælder der strengere betingelser for optagelse af gæster under 25 år. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til: Bungalowtelt og Lodgetent type Grey. Dette gælder også for alle Estivo-mobilhomes.

G. Nogle campingpladser accepterer ikke grupper med unge under 25 år. Dette er gældende for følgende campingpladser: El Delfin Verde Playa D'Aro, Ca'Savio, Val de Bonnal og Cisano San Vito. Camping Portofelice tager ikke imod grupper under 30 år.

H. Hvis prisen på den enekelte bolig er så lav, at kunden kan være i tvivl om det kan være rigtigt, må prisen betragtes som en åbenlys fejltagelse. Ved åbenlyse pris- og andre fejl forbeholder Rent-a-Tent sig retten til at justere prisen eller annullere bestillingen.

I. Hvis du bestiller en ferie "på forespørgsel", betragtes det som en endelig bestilling, og den er bindende; en forespørgsel kan ikke annulleres gratis. Først efter afsendelse af bekræftelse er Rent-a-Tent bundet til bestillingen uden at dette berører bestillers betalingsforpligtelse.

3. Inkluderet i prisen

Priserne inkluderer:

  • Forbrug af gas
  • Elektricitet
  • Forbrug af vand (med undtagelse af for eksempel varmt vand til bruser og vaskemaskiner)
  • Faciliteter, på campingpladserne, undtagen dem, hvor campingpladsen tager betaling for de på stedet (Eks. tennisbane, cykler, fiskedamme, minigolf, internet osv.)

4. Ikke inkluderet i prisen

Priserne inkluderer ikke:

  • Reservationsgebyr
  • Lokale afgifter (inklusive turistskat)
  • Tillægsydelser (barneseng, kæledyr etc.)
  • Obligatoriske ekstraydelser (inklusive slutrengøring)
  • Campingfaciliteter mod gebyr

5. Betaling

  • Punkt A er gældende for bestillinger, hvor bestillingsdatoen er mere end 8 uger før ankomst.
  • Punkt B er gældende for bestillinger, hvor bestillingsdatoen er mindre end 8 uger før ankomst.
  • Punkt C er gældende for alle bestillinger

A. Du skal betale et depositum på 30 % af det samlede beløb (minimum € 100) og et reservationsgebyr. Depositum skal betales senest 7 dage efter bestillingsdatoen, den nøjagtige betalingsdato vil fremgå af bekræftelsen. Først efter indbetaling af depositum er Rent-a-Tent bundet til bestillingen, uden at dette ændrer på bestillerens betalingsforpligtelse. Restbeløbet skal betales senest 8 uger før ankomst. I tilfælde af, at depositum og/eller restbetaling ikke foretages til tiden, forbeholder vi os retten til at annullere reservationen, og du vil blive opkrævet eventuelle afbestillingsomkostninger (se afbestillingsbetingelser, kapitel 8).

B. Hvis du bestiller med ankomst indenfor 8 uger, skal du betale det samlede beløb med det samme. Betaling skal altid foretages inden ankomst til boligen. I tilfælde af manglende betaling vil din bestilling blive annulleret, og du vil blive opkrævet eventuelle afbestillingsomkostninger (se afbestillingsbetingelser, kapitel 8). C. Du skal altid have betalt det fulde beløb inden ankomst til boligen. Efter at have modtaget det fulde beløb, fremsendes voucher (pr. E-mail) af Rent-a-Tent. I tilfælde af mangelende betaling, vil alle omkostninger, både retslige og eventuelle andre omkostninger, blive opkrævet af kunden, og vi pålægger den officielle rentesats på det udestående beløb, fra 1 måned efter betalingsdatoen som nævnt i bekræftelsen.

6. Særlige ønsker

A. Særlige ønsker eller præferencer skal opgives ved bestilling (telefonisk eller e-mail). Ønsker er ikke garanteret.

B. Det er muligt at få garanteret en bestemt placering på campingpladsen. Denne garanti koster € 25,- /bolig. Hvis vi ikke opfylde dette ønske, vil du modtage en refundering på € 50,- pr. bolig.

C. I tilfælde af ønsket om at bo "ved siden af hinanden" anser Rent-a-Tent også at bo "overfor hinanden", "diagonalt overfor hinanden", "ryg mod ryg" og "bag hinanden" for at opfylde ønsket.

D. For nogle boliger, der tilbydes via partner-rejsearrangører, kan der opkræves andre gebyrer for ønsker. De nøjagtige omkostninger meddeles når eventuelle ønsker er givet videre til vores samarbejdspartner.

E. Et særligt ønske (præference) eller en betalt præference kan ikke anvendes som betingelse for bestilling af kunden.

7. Ændringer

A. Det er muligt at foretage ændringer af bestillingen. Ændringer der foretages før den 1. februar er gratis. Efter den 1. februar vil der blive opkrævet et ændringsgebyr på € 25,- /ændring. Eventuelle ændringer kan medføre et tillæg eller en delvis annullering af bestillingen (se kapitel 8. Afbestillingsbetingelser, om delvis annullering).

B. Hvis du ændrer din bestilling til en anden campingplads, bolig eller periode hvor prisen er højere, vil du blive opkrævet differencen. Hvis du ændrer din bestilling til en anden campingplads, bolig eller periode hvor prisen er lavere, har du ikke ret til refundering af prisforskellen.

C. Hvis du har bestilt en Rent-a-Tent bolig, kan du kun ændre din bestilling til en anden Ren-a-Tent bolig. Hvis du har lejet en bolig af en af vores partner-arrangør, kan du ændre til en anden bolig via samme partner-arrangør. Rent-a-Tent informerer dig om mulighederne på tidspunktet for ændringen.

D. Hvis du ønsker at skifte fra en Rent-a-Tent-bolig til en bolig, der tilbydes af en partner-arrangør (eller vice versa), gælder afbestillingsbetingelserne (se artikel 8). Rent-a-Tent vil informere dig om dette.

E. Hvis du har en bestilling med Bestil Tidlig Rabat, og rabatten ikke længere er gældende på ændringstidspunktet, vil priserne ved ændringen være gældende. Hvis den aktuelle pris er lavere, har du ikke ret til refundering. Hvis du har booket en bolig fra en partner-rejsearrangør, er der andre betingelser. I tilfælde af ændring vil Rent-a-Tent informere dig om reglerne.

F. Eventuelle ændringer, der foretages inden for 7 dage efter bestillingen er gratis, medmindre der er mindre end 8 uger til ankomst.

G. For ændringer foretaget direkte på campingpladsen vil du blive opkrævet € 25,00 i ændringsgebyr. Eventuelle andre tillæg bliver ligeledes opkrævet på stedet.

H. Det er muligt mod et gebyr på € 25,- at overføre bestillingen til en anden person. I sådanne tilfælde kræver Rent-a-Tent en skriftlig bekræftelse (pr. E-mail) fra begge personer.

I. Ændringer er kun mulige inden for den relevante sæson, ændringer til følgende år / sæson er ikke mulige.

J. For ændringer, der medfører en delvis annullering (f.eks. forkortelse af perioden og/eller afbestilling af en eller flere boliger af en bestilling), vil vores afbestillingsregler være gældende for den annullerede periode/bolig (se kapitel 8. Afbestillingsbetingelser).

K. Kun bestiller kan foretage ændringer i reservationen.

8. Politik for afbestilling

A. Afbestilling skal indsendes skriftligt (pr. E-mail til [email protected]). Rent-a-Tent accepterer ikke afbestillinger telefonisk.

B. Ved afbestilling mellem reservationsdatoen og 8 uger før ankomst opkræves 30 % af det samlede beløb og afbestillingsgebyret.

C. Ved afbestilling i tidsrummet fra 8 uger før ankomst og ankomstdagen vil det fulde beløb blive opkrævet.

D. I tilfælde af senere ankomst eller tidligere afrejse, refunderes de ikke benyttede overnatninger ikke.

E. Kun bestiller kan annullere en reservation skriftligt.

Dit ophold

9. Ankomst / Afgang / ophold

A. På ankomstdagen har du adgang til din bolig efter kl. 15.00. Vi opfordrer dig til at ankomme til campingpladsen mellem 15.00 og 17.00. På afrejsedagen skal du efterlade boligen rengjort inden 10.00. Hvis du har reserveret en bolig, der tilbydes via en af vores samarbejdspartnere, kan det forekomme, at ankomst- og afrejsetiderne er forskellige. De nøjagtige informationer om ankomst- og afrejsetidspunkterne fremgår af den fremsendte voucher.

B. Visse campingpladser kan nås via tog eller fly. Det er dit eget ansvar at nå frem til campingpladsen. Offentlige transportmidler er ikke altid tilgængelige, og kan til tider være begrænset til et par afgange om dagen. Hvis du ankommer meget sent på grund af natflyvninger og / eller sen aftenflyvning, gør vi opmærksom på at adgang til campingpladserne ikke er mulig efter kl. 22 og før kl. 7.30.

10. Indbetaling

A. Ved ankomst på campingpladsen skal du betale et kontant depositum pr. bolig. De nøjagtige beløb er angivet pr. bolig på jeres voucher.

B. For nogle boliger, der tilbydes gennem vores samarbejdspartnere, kan det være obligatorisk at betale depositum med kreditkort. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af jeres voucher.

C. På afrejsedagen skal du efterlade boligen rengjort inden 10.00. Vores repræsentanter på stedet vil kontrollere boligen, og hvis alt er i orden vil du få dit depositum refunderet inden afrejse. Hvis boligen ikke forlades senest kl. 10:00, opkræves der ekstra omkostninger.

D. Bemærk: I tilfælde af afrejse mellem kl. 20.00 og kl. 8 fratrækkes € 20, - fra depositum. Det er obligatorisk at informere guiderne på stedet om afrejsetidspunktet.

E. For at få refunderet depositum skal du altid tjekke ud hos guiderne på stedet. Refundering af depositum er kun mulig på stedet. Det er ikke muligt at anmode om refundering af dit depositum efter dit ophold fra Rent-a-Tent’s kontor.

11. Rengøring

A. Boligen udleveres i rengjort tilstand og du skal returnere boligen i rengjort tilstand ved afrejsen med tømt køleskab og skraldespand, og alt køkkenudstyr rengjort.

B. I tilfælde af at boligen ikke er rengjort ordentligt ved ankomst, skal dette rapporteres med det samme til guiderne på stedet så de har mulighed for udbedre rengøringen.

C. Du skal selv foretage slutrengøringen. Du kan ikke betale for at få slutrengøringen udført med undtagelse af visse typer boliger, men dette vil tydeligt fremgå ved bestilling.

D. For nogle boliger betales der en obligatorisk slutrengøring. Dette vil klart fremgå ved bestilling.

E. Boligen skal efterlades i rengjort stand, med tømt køleskab og skraldespand samt alt køkkenudstyr rengjort.

12. Rejsedokumenter

A. Du er selv ansvarlig for at have de rigtige rejsedokumenter (pas og/eller ID og/eller eventuelt visum). Børn i alle aldre skal have deres egne rejsedokumenter, uanset hvilket land du rejser til. For opdaterede oplysninger om rejsedokumenter se: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/

B. Campingpladser skal identificere og registrere deres gæster ved indtjekning. Campingpladser har deres egne regler for indtjekning af gæster. Rent-a-Tent er ikke ansvarlig for disse regler og kan ikke påtage sig ansvar for dem.

13. Placering af ekstra telt eller partytelt

A. Du skal opgive at du ønsker at opsætte et party-telt, når du foretager din reservation. Hvis du ikke har angivet det, når du bestiller, og det ikke er påført din voucher, kan Rent-a-Tent ikke garantere, at du kan sætte det op.

B. Hvis det er tilladt og bekræftet, skal du selv sørge for at medbringe teltet. Det er ikke muligt at leje eller låne et telt gennem Rent-a-Tent.

C. Teltet må ikke benyttes til at overskride maksimum antal personer pr. bolig.

D. Da størrelsen på standpladserne varierer på alle campingpladser, kan det forekomme, at placering af et ekstra telt ikke er muligt / tilladt.

E. Den maksimalt tilladte størrelse på et ekstra telt er 2 x 2 meter.

F. På nogle campingpladser har Rent-a-Tent anbragt et partytelt ved boligerne. Det er ikke tilladt at personligt sætte et partytelt ved boligen.

14. Kæledyr

A. Kæledyr er tilladt på nogle campingpladser og i nogle indkvarteringer mod et gebyr på € 10 pr. nat. Højst 2 kæledyr er tilladt pr. indkvartering. På nogle campingpladser (primært i Frankrig) er hunde af visse kategorier (= angrebs- og vagthunde, herunder pitbull, boerboel, Tosca, amerikansk staffordshire terrier, rottweiller stamtavlehund) ikke tilladt.

B. Kæledyr er tilladt i nogle Rent-a-Tent’s boliger, alt afhængigt af boligtyperne og fremgår af Rent-a-Tent’s hjemmeside. Du skal reserveres kæledyret ved reservationen. Hvis du ikke har forudbestilt et kæledyr, forbeholder Rent-a-Tent eller dens samarbejdspartnere sig retten til at opkræve eventuelle omkostninger på stedet.

C. Hvis du medbringer et kæledyr i en bolig, hvor det ikke er tilladt, eller på en campingplads, hvor det ikke er tilladt, forbeholder Rent-a-Tent eller dens samarbejdspartnere sig retten til at nægte dig adgang til campingpladsen eller boligen.

D. Du skal altid medbringe et gyldigt vaccinationscertifikat til dit kæledyr, så det kan vises (på anmodning) på campingpladsen.

E. Bemærk, at et kæledyr på campingpladsen altid skal være i snor og bære halsbånd og kun må medbringes på de angivne steder.

F. At kæledyr ikke er tilladt i visse boliger garanterer ikke, at disse boliger er kæledyrsfrie.

G. Det er ikke tilladt at efterlade kæledyr uden opsyn i boligen. Kæledyrets ejer er ansvarlig for enhver skade.

H. Bestiller er til enhver tid ansvarlig for kæledyret.

15. Gæst

Hvis du har overnattende gæster under dit ophold, skal du meddele det til Rent-a-Tent eller guiderne på stedet. Gæster må ikke overskride det maksimale antal personer pr. Indkvartering. Gæster kan blive opkrævet ekstra gebyrer.

16. Parkering

A. På de fleste campingpladser er det muligt at parkere din bil på boligen, men det kan ikke garanteres. Som regel er der tilladt en bil pr. Indkvartering. Nogle campingpladser, herunder i, men ikke begrænset til: Spanien, Italien og Holland, har en central parkeringsplads.

B. Det er muligt, at gebyrer gælder for en parkeringsplads eller en ekstra bil. Disse omkostninger skal betales på stedet. Rent-a-Tent har ingen indflydelse på størrelsen af disse omkostninger.

C. Parkering sker altid på egen risiko.

17. Boligerne

A. Billederne af boligerne på vores hjemmeside er beregnet til at give dig et generelt indtryk af, hvad du kan forvente af boligen og er vejledende. Det er muligt, at din bolig afviger fra dette, f.eks. har en anden farve, design, udsigt osv. Det er ikke muligt at klage over boliger på baggrund af de viste fotos.

B. Bemærk, at sengene i boligerne kan være knap så komfortable som din egen seng derhjemme.

C. Hver enkelt boligtype har et maksimum antal personer, dette fremgår for hver bolig på Rent-a-Tent‘ hjemmeside. Det maksimale antal personer inkluderer babyer og må aldrig overskrides (se artikel 2, punkt c).

D. Boligen, dens inventar og standpladsen på campingpladsen må kun bruges af de personer, der er nævnt i reservationsbekræftelsen.

18. Bo på campingpladsen

A. Man skal altid huske, at alle lyde meget let kan høres af dine omkringliggende naboer. Der kan forekomme støj, især i højsæsonen. Ventilationsudstyr og/eller klimaanlæg, kæledyr, underholdning og andre gæster kan ligeledes forårsage støj. Rent-a-Tent har ingen indflydelse på dette.

B. En campingferie er en ferie i naturen, hvilket betyder, at et telt eller et mobilehome ikke er som et murstenshus. I et telt eller mobilehome vil du før eller siden have uvelkomne gæster i form af enten insekter, mus og/eller muldvarper. Dette skyldes ikke mangel på hygiejne, men udelukkende naturomgivelserne. Rent-a-Tent har ingen indflydelse på sådanne ulemper og påtager sig derfor intet ansvar. Rent-a-Tent håber på din forståelse.

C. Rent-a-Tent er ikke ansvarlig for eksterne påvirkninger som vejrforhold, konstruktions- eller vedligeholdelsesaktiviteter på stedet, skadedyr, støj, lugt eller vand gener, drift af campingfaciliteter (inklusive swimmingpool og WiFi) og omstændigheder, hvor ansvaret påhviler campingpladsens ejer eller de lokale myndigheder. Rent-a-Tent påtager sig intet ansvar for dette.

19. Bygningsaktiviteter

A. Normalt informeres vi om store og planlagte bygningsaktiviteter på eller omkring campingpladsen eller ferieparken. I disse tilfælde vil vi informere dig så hurtigt som muligt. Nogle gange sker det dog, at der bliver påbegyndt byggeri på eller omkring campingpladsen uden at vi er blevet informeret. I disse tilfælde kan vi ikke påtage os noget ansvar.

B. Normalt foretages byggeaktiviteter udenfor sæsonen. Rent-a-Tent bliver informeret om den formodede dato for afslutning af bygningsarbejdet. Det kan forekomme, at byggeriet er forsinket på grund af vejrforhold eller arbejdsstop.

C. Rent-a-Tent er ikke ansvarlig for ubehag eller ulemper, der opstår som følge af byggeaktiviteter.

20. Kulturforskelle

A. En ferie i udlandet betyder forskellige mennesker, vaner, mad osv., det er ikke det samme som derhjemme. Vi råder dig til at være fleksibel og huske på, at ting ofte foregår i et andet tempo, end du er vant til. Vi råder dig til at læse om dit feriested, inden du rejser.

B. Husk, at i udlandet foregår ting i et andet tempo, end hjemme. Reparationer tager undertiden længere tid, end du er vant til. En smule forståelse og fleksible forventninger kan forhindre en masse irritation.

C. I udlandet er der forskellige lokale, regionale og nationale helligdage. Det er muligt, at der i løbet af din ferie i det pågældende land fejres helligdage eller festivaler, så faciliteter, butikker, museer eller andre turistattraktioner lukkes. Der kan også være en begrænset tidsplan for offentlig transport. Rent-a-Tent har ingen indflydelse på dette og påtager sig derfor intet ansvar.

21. Handicappede personer

Det er bestillers pligt at informere Rent-a-Tent hvis der ankommer handicappede personer. Rent-a-Tent vil forsøge at hjælpe så godt som muligt. Nogle campingpladser tilbyder faciliteter for handicappede, dog er boligerne ikke handicapvenlige. Rent-a-Tent kan ikke påtage sig noget ansvar for problemer, der opstår som følge heraf.

22. På ferie i lavsæsonen?

A. Hvis du rejser uden for højsæsonen, skal du huske, at det er muligt, at nogle faciliteter ikke er til disposition udenfor højsæsonen, såsom poolen, restauranten eller butikker på stedet.

B. Det er campingpladsernes ledelse der beslutter hvornår faciliteterne åbner og lukker. Dette kan være i modstrid med de oplysninger, der vises på Rent-a-Tent’s hjemmeside, når du bestiller. Campingpladsens ledelse kan ændre åbningsperioderne for eksempel på grund af ekstreme vejrforhold og / eller det samlede antal gæster på pladsen. Rent-a-Tent har ingen indflydelse på disse beslutninger og påtager sig derfor intet ansvar.

23. Internet / Wifi

A. De fleste campingpladser tilbyder trådløst internet (Wifi). I nogle tilfælde tilbydes det gratis, i andre tilfælde mod betaling. Du skal spørge i receptionen på campingpladsen om eventuelle priser og hvor du kan benytte Wifi.

B. Adgang til internet er for det meste til rådighed i receptionen eller restauranten/terrassen og er generelt (især i højsæsonen) langsommere, end du er vant til derhjemme. Bemærk, at internetforbindelser på campingpladser normalt ikke er egnede til forretningsformål.

C. Rent-a-Tent påtager sig ikke noget ansvar, for kvaliteten af internetforbindelsen.

24. Repræsentanter for Rent-a-Tent

A. Rent-a-Tent-repræsentanter er til stede på de fleste campingpladser med udlejningsboliger. På campingpladser, hvor der ikke er en Rent-a-Tent-repræsentant, vil du blive mødt af campingpladsens personale. Dette er angivet på din voucher.

B. Rent-a-Tent tilbyder også campingpladser og indkvartering gennem partnerrejsearrangører. På disse campingpladser kan vi ikke garantere, at der er ledere fra rejsearrangøren til stede.

25. Beliggenhed

A. Placeringen af Rent-a-Tent ’s boliger bliver bestemt af campingpladserne ledelse. Størrelserne på Rent-a-Tent’s boliger kan variere både i størrelse og form, selv på samme campingplads. Rent-a-Tent har begrænset indflydelse på boligernes placering, størrelsen af standpladserne osv.

B. Placeringen af Rent-a-Tent’s boliger, kan variere i forhold til tidligere år.

26. Tilgængelighed

A. Hvis den bestilte bolig ikke kan tilbydes, vil Rent-a-Tent informere dig om dette og tilbyde dig et tilsvarende alternativ.

B. Hvis du ikke accepterer alternativet, sørger vi for at refundere det indbetalte beløb indenfor 10 arbejdsdage.

C. Hvis vi mindre end 10 dage før ankomst ikke kan tilbyde den reserverede bolig, forpligter vi os til at refundere det indbetalte beløb samt en kompensation svarende til 10% af lejebeløbet, dog maksimum € 50,00/person. Denne artikel gælder ikke i tilfælde af naturkatastrofer eller lignende forhold (se artikel 30, afsnit A).

27. Ansvar og regler

A. Rent-a-Tent er ikke ansvarlig for tab, tyveri, skader, der er forårsaget eller forårsages af kunderne fra Rent-a-Tent, uanset hvordan skaden er forsaget eller opstået. At deltage i aktiviteter, der er arrangeret på eller ved campingpladsen, er på egen risiko.

B. Kunderne i Rent-a-Tent’s boliger skal respektere de regler, som er gældende på campingpladsen og som fremgår af pladsens egen hjemmeside. Hvis Rent-a-Tent kunder ikke overholder campingpladsens regler, kan de blive afvist eller bortvist fra pladsen enten af Rent-a-Tent’s repræsentanter eller campingpladsens ejer, uden mulighed for at få refundering. Normalt vil kunderne først blive advaret om bortvisning, men der kan være tilfælde hvor bortvisning sker uden forudgående advarsel.

C. Udtalelser fra Rent-a-Tent’s personale, uagtet i hvilken form, vedr. Rent-a-Tent’s ansvar, er på ingen måde bindende for os. Rent-a-Tent‘s repræsentanter har ikke beføjelser til at udtale sig om Rent-a-Tent’s forpligtelser.

D. Hvis en repræsentant for Rent-a-Tent bliver syg eller af andre presserende grunde vil være ude af stand til at udføre sit job, vil vi forsøge at finde en erstatning så hurtigt som muligt. Rent-a-Tent kan ikke holdes økonomisk ansvarlig for dette og yder ej heller kompensation.

E. Rygning: Det er ikke tilladt at ryge i Rent-a-Tent’s boliger.

F. Opladning af store elektriske enheder, såsom e-steps og e-cykler, er ikke tilladt i de indkvarteringer, der tilbydes af Rent-a-Tent. Gæsterne bedes oplade disse enheder ved de udpegede opladningspunkter på campingpladsen, når de er tilgængelige. Bemærk, at ikke alle campingpladser har sådanne opladningspunkter.

G. Åbenlyse fejl på Rent-a-Tent-‘s hjemmesider er ikke bindende for Rent-a-Tent. Rent-a-Tent forbeholder sig retten til at ændre disse fejl.

H. Kort over campingpladser udleveret af Rent-a-Tent kan til enhver tid blive genstand for ændringer. Oplysninger der fremgår af kortene kan ændres både i af sæsonen eller uden for sæsonen. Størrelser af standpladser på kortene kan afvige fra størrelserne på pladserne. Ingen krav kan fremsættes på baggrund af et kort.

I. Hollandsk lov gælder for enhver aftaler indgået, ændret eller opdateret med grundlag i disse rejsebetingelser, medmindre anden lovhjemmel gælder.

28. Force majeure

Rent-a-Tent kan ikke gøres ansvarlige for lokale, regionale eller landsdækkende arbejdsafbrydelser, strejker osv. Disse hændelser kan desværre påvirke din ferie negativt. Vi er også magtesløse overfor omstændigheder uden for vores kontrol og kan derfor ikke gøres ansvarlige. Rent-a-Tent er ligeledes magtesløs i tilfælde af force majeure-situationer. I tilfælde af force majeure eller uforudsete omstændigheder kan Rent-a-Tent annullere bestillingen. Med uforudsete omstændigheder og force majeure forstås blandt andet, at indkvarteringen er i en sådan tilstand, at den ikke længere er egnet til udleje (f.eks. på grund af oversvømmelse eller (skov) brand).

29. Ulykker

I tilfælde af ekstraordinære ulykker, såsom politisk uro, naturkatastrofer (herunder jordskælv, (skov) brand) og sundhedsmæssige risici, forbeholder Rent-a-Tent sig retten til at tilbyde dig en alternativ indkvartering og / eller campingplads, efter vurdering fra Rent-a-Tent. Hvis du ønsker at ændre eller annullere din reservation på eget initiativ, gælder de sædvanlige ændrings- / afbestillingsbetingelser (se artikler 7 og 8).

30. Ikke helt tilfreds?

A. Rejsedokumenterne såvel som de øvrige oplysninger, der er sendt til bestiller, er blevet udarbejdet med størst mulig omhu. Vi bestræber os på at give et så komplet billede som muligt af boliger og destinationer. Hvis tilbuddet ikke desto mindre ikke lever op til dine forventninger, mens du også tager hensyn til landets skikke og vaner og det sted, hvor boligen tilbydes, skal du informere Rent-a-Tent eller den lokale repræsentant på stedet. Hvis du ikke gør dette, kan Rent-a-Tent ikke behandle din klage bagefter. Den lokale repræsentation vil bestræbe sig på at finde en acceptabel løsning.

B. Hvis årsagen til en berettiget klage vedvarer, skal dette fremsendes skriftligt (pr. E-mail) senest 8 uger efter den sidste overnatning i boligen til Rent-a-Tent’s kundeservice per email (clientenservice@rent-a -tent.nl). Klager, der sendes til Rent-a-Tent efter 8 uger efter sidste overnatning, behandles ikke. Klager modtaget telefonisk eller via sociale medier behandles ikke af Rent-a-Tent.

C. Hvis du efter anvisning og aftale med Rent-a-Tent skal påtage dig yderligere omkostninger som følge af ufuldkommenheder, skal du opbevare kvitteringerne. Udelukkende mod forevisning af kvitteringer, kan Rent-a-Tent godtgøre disse omkostninger.

D. Hvis du har bestilt gennem en formidler i form af et rejsebureau og / eller rejsearrangør, skal du indsende din klage hertil.

31. Priser

A. Priserne, der fremgår af Rent-a-Tent-programmet, udelukker enhver offentliggørelsesfejl, uforudsete momsudgifter og virkelig åbenlyse fejl. I nogle tilfælde kan bekræftelsen tilbagekaldes af Rent-a-Tent inden for 48 timer. Tilbud gælder ikke for bestillinger, der foretages på campingpladsen.

B. Viste oplysninger er baseret på data leveret af tredjepart.

C. Priserne, der vises på Rent-a-Tent-webstedet, er ikke bindende for Rent-a-Tent. Rent-a-Tent forbeholder sig retten til at ændre priser og rabatter og / eller opkræve et tillæg. Du vil blive informeret om den aktuelle pris på reservationstidspunktet.

D. Prisen, der er angivet på din bekræftelse er bindende. Prisrabatter og / eller specialtilbud kan ikke længere bruges, når bekræftelsen er sendt til dig af Rent-a-Tent.

E. Der skal betales lokale skatter for et ophold på en campingplads. Det varierer fra campingplads til campingplads, om de lokale skatter skal betales ved bestillingen eller på stedet. Du vil blive informeret om dette ved bestilling.

F. De angivne lokale skatter på Rent-a-Tent-webstedet kan ændres. Campingpladser kan indføre eller ændre lokale skatter i løbet af en sæson. Da de lokale skatter er indstillet af de lokale myndigheder, kan de indføres eller justeres bagefter.

G. De fleste campingpladser har adskillige faciliteter for at tilbyde dig en fantastisk ferieoplevelse. Swimmingpool (er), legeplads, underholdning, privat strand, wifi, vaskeri og sportsfaciliteter er nogle eksempler. Du kan blive opkrævet et gebyr for at benytte nogle af disse faciliteter. Rent-a-Tent har ingen indflydelse på disse omkostninger, der fastsættes af campingpladsernes ledelse. Disse omkostninger kan variere fra sæson til sæson. Når det er muligt, vil Rent-a-Tent oplyse hvorvidt de forskellige faciliteter tilbydes mod betaling, og i nogle tilfælde vil Rent-a-Tent også kunne oplyse priserne. Disse oplysninger er dog altid forbeholdt ændringer, der kan forekomme i eller uden for en sæson. Rent-a-Tent er ikke ansvarlig for ændringer i priser.

32. Betingelser

A. Ved at acceptere de generelle rejsebetingelser accepterer du også Rent-a-Tents personendata politik.

B. Hvis du har foretaget en reservation under en rabataktion, accepterer du alle yderligere eller forskellige aktionsbetingelser.

Til toppen