Campingferie på Costa Brava
Costa Brava kysten strækker sig over strækningen fra det nordlige Spanien fra grænsen til Frankrig helt frem til byen Blanes i syd. Blanes er omgivet af dejlige byer som Maresme, Montseny og Portbou. Costa Bravas samlede kystlinje er på hele 214 kilometer.
Denne Catalanske region har en gennemsnitlig temperatur på 16 grader, moderat regn og mere end 2.500 soltimer hvert år. Navnet Costa Brava beskriver kystens lidt rå karakter. Langs kysten kan du finde klipper og bugter, som er helt fantastiske. Costa Brava har brede sandstrande med krystalklart vand. Her er det varmt nok til at svømme i havet allerede fra slutningen af maj. Disse strande er elsket af briterne og selvfølgelig af den spanske befolkning. De fleste af strandene er omgivet af tervaner og restauranter, hvor du kan nyde en kølig sangria, fiskeretter og den livlige feriestemning indtil sent på aftenen. Nogle af de mest kendte strandbyer er: Blanes, Lloret de Mar, Roses, Tossa de Mar, Calella, Malgrat de Mar og Platja de Pals. Platja de Pals ligger i hjertet af Costa Brava, og har en lang og bred sandstrand, hvor du kan nyde forskellige sportsaktiviteter såsom surfing. Platja de Pals har mange butikker og hyggelige terrasser, og på grund af dens centrale beliggenhed er det et perfekt udgangspunkt for at udforske Costa Brava.
De mest kendte byer på Costa Brava kysten er nok Gerona, Figueres og selvfølgelig Barcelona. Bortset fra Madrid, betragtes Barcelona som den vigtigste by i Spanien. Hvis du aldrig har været i Barcelona, vil du blive overrasket over, alt det byen byder på! Du kan gå ned af ”La Rambla” den kendte gågade, besøge den verdensberømte katedral ”Segrada Familia” eller shoppe i de mange spændende butikker.
Gerona er en historisk rig by, der ligger på en stejl bakke. Den dag i dag kan man stadig finde rester af de romerske bymure i Gerona, som blev brugt til at stoppe mange angreb af byen. På pladsen "Plaza de la Indepencia" finder du en hyggelig atmosfære med masser af tervaner og restauranter. En seværdighed i Gerona er de arabiske badehuse.
Vidste du, at der i byen Figueres findes et museum for den verdensberømte kunstner Salvador Dalí? Figueres ligger 36 km fra byen Gerona.